At starte et akvarie op til Caridina-rejer kræver mere planlægning og tålmodighed end ved Neocaridina. Her handler det i højere grad om stabile og præcise vandværdier, da Caridina generelt er mere følsomme over for udsving.
Det vigtigste er ikke at ramme “perfekte tal” fra dag ét, men at skabe et roligt og stabilt miljø, hvor bakteriekulturen kan opbygges langsomt, før rejerne flytter ind.
Mange problemer med Caridina opstår allerede i opstartsfasen – ofte fordi man starter for hurtigt, ændrer for meget ad gangen eller ikke giver akvariet tid nok til at modne.
I modsætning til Neocaridina har Caridina typisk gavn af de såkaldte “grønne vægge” og et mere etableret miljø, hvor biofilm og mikroorganismer allerede er til stede, inden rejerne sættes i.
Derfor anbefaler jeg altid en længere indkøringsperiode til Caridina end til Neocaridina.
Akvariets størrelse og indhold
Her er mine personlige anbefalinger til valg af akvarie, filter og indretning til Caridina. Alt det nævnte her er baseret på mine egne erfaringer.
De fleste af mine Caridina-akvarier ligger mellem 30 og 45 liter. Det giver en god balance mellem stabilitet i vandværdierne og mulighed for at holde øje med rejerne.
Akvarie:
Jeg anbefaler sjældent meget store akvarier til rene Caridina-setup. Mindre akvarier er nemmere at styre med korrekt soil, RO-vand og remineralisering, så længe de er indkørt ordentligt.
Større akvarier kan fungere, men kræver mere erfaring og mere konsekvent vedligehold.
Jeg foretrækker selv simple, åbne akvarier med god adgang til filter og bundlag. Modeller som Blau Aquaristic Cubic-serien fungerer fint, men vigtigst er stabilitet frem for mærke.
Fodring i opstartsfasen
I starten bør fodring holdes på et absolut minimum. Et nyt Caridina-akvarie har ofte begrænset biologisk kapacitet, og overskydende foder kan hurtigt føre til forhøjede ammoniak- og nitritværdier.
Små mængder, sjældent og med fokus på observation, er nøglen.
Eventuelt overskydende foder bør fjernes efter få timer.