Vandkvaliteten er den absolut vigtigste faktor, når det gælder succes med Caridina-rejer. Selv små udsving i vandværdier kan føre til stress, manglende yngel og pludselige dødsfald.
Hvor Neocaridina ofte kan tilpasse sig forskellige forhold, kræver Caridina langt mere præcision og stabilitet.
Det vigtigste er dog stadig ikke at ramme “perfekte tal”, men at holde vandet stabilt over lang tid.
De fleste problemer med Caridina kan spores direkte tilbage til ustabil vandkemi.
På denne side gennemgår jeg vandværdier, TDS, testmetoder og min egen tilgang til stabil drift af Caridina-akvarier.
Hvorfor er vandkemi så vigtigt?
Caridina lever hele deres liv direkte i vandet, og selv små ændringer påvirker dem:
- Foderrester
- Affald
- Vandskift
- RO-vand og mineraler
- Nye planter og dekorationer
- Filtrering
I Caridina-akvarier kan små fejl hurtigt få store konsekvenser.
Derfor handler god vandkemi først og fremmest om kontrol og stabilitet.
Anbefalede vandværdier for Caridina
Caridina kræver mere specifikke værdier end Neocaridina. Disse retningslinjer fungerer for de fleste varianter:
- Temperatur: 20–23 °C
- pH: 5,5–6,5
- GH: 4–6
- KH: 0–1
- TDS (PPM): ca. 90–140
- Ammoniak: 0
- Nitrit: 0
- Nitrat: Meget lavt
Tallene er vejledende.
Stabilitet er vigtigere end perfektion.
pH, GH, KH og TDS – kort forklaret
pH – Surhedsgrad
Caridina trives bedst i let surt vand. Aktiv soil og RO-vand hjælper med at holde pH stabilt lav.
GH – Total hårdhed
GH viser mængden af mineraler i vandet. For lav GH kan give problemer med hamskifte, mens for høj GH kan stresse rejerne.
KH – Karbonathårdhed
KH bør være meget lav ved Caridina. For høj KH modarbejder soilens pH-sænkende effekt.
TDS / PPM – Samlet vandbelastning
TDS viser den samlede mængde opløste salte og mineraler i vandet.
Ved Caridina bruges TDS som et af de vigtigste kontrolværktøjer.
For høj TDS giver stress og dårlig yngel.
For lav TDS kan føre til mineralmangel.
Jeg bruger selv TDS som primær indikator for stabilitet.
RO-vand – fundamentet i Caridina-hold
De fleste Caridina holdes bedst i RO-vand, som remineraliseres til de ønskede værdier.
RO-vand giver dig fuld kontrol over:
- GH
- TDS
- Mineralbalance
- Stabilitet
Postevand anbefales sjældent til Caridina, da det ofte indeholder for mange mineraler og varierer over tid.
Remineralisering
RO-vand skal altid tilsættes mineraler.
Jeg bruger selv et Caridina-specifikt remineraliseringsprodukt, der kun hæver GH uden at påvirke KH.
Målet er at ramme korrekt GH og TDS, før vandet tilsættes akvariet.
Sådan tester jeg selv mit vand
Jeg tester primært:
- pH
- GH
- Ammoniak
- Nitrit
- TDS
KH tester jeg sjældent, da det normalt er tæt på 0 ved korrekt setup.
Typisk tester jeg:
- Ved opstart
- Ved problemer
- Efter større ændringer
- En gang imellem som kontrol
Til daglig kigger jeg mest på rejernes adfærd.
Vandskift ved Caridina
Ved Caridina laver jeg små og regelmæssige vandskift:
- 5–10 % ugentligt
- Altid med samme TDS og temperatur
- Altid med forberedt vand
Store eller hurtige vandskift kan give alvorlige problemer.
Typiske fejl med Caridina-vandkemi
De fejl jeg ser oftest er:
- Brug af postevand
- Forkert remineralisering
- For store vandskift
- Hyppige justeringer
- Jagten på “perfekte tal”
- Manglende TDS-kontrol
Mange ødelægger deres setup ved at forsøge at rette små problemer for hurtigt.
Mit personlige setup
I mine Caridina-akvarier bruger jeg primært:
- RO-vand
- GH+-mineraler
- Små ugentlige vandskift (5–10 %)
- Stabil temperatur
- Aktiv soil
- Luftdrevet svampefilter
Jeg justerer hellere langsomt over uger end hurtigt på én dag.
Stabilitet vinder altid.