Neocaridina

Hvad er Neocaridina?

Neocaridina er en slægt af ferskvandsrejer, som er populære i akvariehobbyen på grund af deres hårdførhed, farvevariationer og forholdsvis enkle pasning.

De mest kendte varianter stammer fra arten Neocaridina davidi og egner sig både til begyndere og mere erfarne akvarister.

Pasning af Neocaridina

For at holde Neocaridina sundt anbefales det:

  • Akvariets størrelse: Mindst 20–30 liter for grupper, men de kan også fungere i mindre kar med regelmæssig vedligehold. Man kan garanteret lykkedes med fx 10L også, men jo mindre vand, jo hurtigere kan vandparametrene ændre sig, hvilket aldrig er godt.
  • Antal rejer: Minimum 8–10 stk. i et fællesskab for at fremme naturlig adfærd og mindsket stress.
  • Indretning: Planter som mos, anubias og skjulesteder (fx dekorative rødder) giver tryghed og plads til fødesøgning. Jeg laver en fuld liste senere med alle de planter jeg selv har forsøgt med.
  • Fodring: En varieret diæt med kvalitetsreje-granulat, biofilm og eventuelt let blancherede grøntsager sikrer både farve og vitalitet.
  • Vedligehold: Stabilt vand er nøglen – små, regelmæssige vandskift (fx 10–15 % om ugen) hjælper med at holde nitrater lave uden store svaj i parametrene. Der er også nogle der sværger til så få vandskift som muligt. Det handler om balance, men som begynder sker der ikke noget ved 10-15% skift.

Vandparametre

Neocaridina trives bedst i stabile vandforhold, og de er generelt mere tolerante end mange andre reje-arter som fx Caridina. Det vigtigste er ikke at ramme præcise tal, men at undgå store og pludselige udsving. Det er blandt andet hvorfor for store vandskift kan være skadelig for dem, som jeg nævte oven over.

Typiske retningslinjer for Neocaridina:

  • Temperatur: ca. 18–24 °C
  • pH: omkring 6,5–8,0
  • GH: ca. 6–12
  • KH: ca. 3–8

Neocaridina kan ofte tilpasse sig det lokale postevand, så længe vandet ikke er ekstremt blødt eller meget hårdt. Mange oplever de bedste resultater ved at lade rejerne vænne sig til de eksisterende forhold fremfor konstant at justere vandværdierne.

Stabilitet, regelmæssig vedligeholdelse og tålmodighed betyder i praksis mere end jagten på “perfekte” tal.

Sørg for at have strips til at teste vandet med, og det er et plus hvis du fx har en PPM måler + et ammoniak test-kit.

Farver og varianter

Neocaridina findes i mange farvevarianter, som alle stammer fra selektiv avl af samme art, typisk Neocaridina davidi. Farverne er opstået gennem målrettet avl, hvor bestemte træk er blevet forstærket over generationer.

Nogle af de mest kendte varianter omfatter blandt andet:

  • Røde varianter (fx Red Cherry, Sakura)
  • Blå varianter (fx Blue Dream, Blue Jelly)
  • Gule og orange varianter
  • Sorte og chokoladefarvede varianter

Selvom farverne kan se meget forskellige ud, har de grundlæggende samme krav til pasning og vandparametre. Det vigtigste er at undgå at blande forskellige farver i samme akvarie, da det ofte fører til mere afdæmpede eller “vilde” farver i afkommet over tid.

Farveintensitet påvirkes blandt andet af genetik, foder, bundlag og generel trivsel. En stabil opsætning med gode skjulesteder og lav stress giver ofte de flotteste farver.

Der findes forskellige måder at frembringe bedre og dybere farve hos hver variant. Dem skal jeg nok uddybe med tiden.

Avl af Neocaridina

Neocaridina formerer sig relativt let i akvarium, når de grundlæggende forhold er på plads. Ofte sker avl helt af sig selv, uden at man aktivt forsøger at fremprovokere det.

Forudsætninger for succesfuld avl inkluderer blandt andet:

  • Stabile vandforhold: Pludselige ændringer i temperatur eller vandparametre kan stoppe yngel eller føre til tab af æg.
  • God fodring: Hunner med adgang til varieret og næringsrig føde har større sandsynlighed for at bære æg.
  • Skjulesteder: Mos og tætte planter giver ynglen mulighed for at gemme sig, især i akvarier med fisk. De kan sagtens yngle i et forholsvis “tomt” akvarie, så længe de føler sig sikre. Jeg har aldrig fisk hos mine rejer, så de vil gerne yngle i mere skrabede akvarier, da der ikke er noget fare på færre.
  • Tålmodighed: Avl sker ofte i bølger, og perioder uden synlig yngel er ikke nødvendigvis et problem.
  • Plads: Avl kan gå i stå hvis rejerne føler der ikke længere er plads til flere i akvariet. Så hvis du oplever at dine rejer pludselig ikke laver “sadler” længere, så kan dette være én af grundene.

Hunnerne bærer æggene under bugen i flere uger, indtil de klækkes til små, fuldt udviklede rejer. Ynglen kræver som udgangspunkt ingen særlig pasning, så længe akvariet er stabilt og der findes naturlig biofilm at græsse på.

Typiske problemer

Selvom Neocaridina generelt er hårdføre rejer, kan der opstå problemer – især i akvarier hvor forholdene ændrer sig hurtigt. Mange udfordringer skyldes ikke én enkelt fejl, men en kombination af stress, ustabile vandforhold eller for høj belastning.

Noget af det jeg selv har erfaret med Neocaridina er, at det ofte er vores skyld og ikke deres. Neocaridina er så stabile og “nemme”, at problemer ofte begynder at ske når vi piller ved noget vi faktisk ikke burde.

Nogle af de mest almindelige problemer inkluderer:

  • Pludselige dødsfald: Ofte relateret til store vandskift, temperatursvingninger eller ændringer i vandkemi.
  • Manglende yngel: Kan skyldes stress, for lidt skjul, for sparsom fodring eller at akvariet er “fyldt op”.
  • Rejer der mister farve: Ofte et tegn på stress, dårlig trivsel eller genetisk udvanding ved blanding af farver.
  • Problemer med hamskifte: Kan hænge sammen med mineralmangel, især hvis GH er for lav.
  • Lav aktivitet: Ses ofte i ustabile akvarier eller ved nylige ændringer i opsætning.

I mange tilfælde er løsningen at skrue ned for justeringer og give akvariet tid til at stabilisere sig. Observation over tid er ofte mere effektivt end hurtige indgreb.